I boksen 'filer' her til højre, finder du regnskaber, beretninger og referater fra seneste grupperådsmøde, som er gruppens generalforsamling.
Kontakt til bestyrelsen: bestyrelsen@spejderhat.dk
Kontakt til bestyrelsesforperson: bsf@spejderhat.dk
Et par ord om Bestyrelsesarbejdet
Ud over lederne, som varetager den ugentlige spejderaktivitet og ture, har Frydenborg Gruppe en bestyrelse, bestående af både ledere og forældre. Bestyrelsen varetager gruppens økonomi og trivsel. Der er en formand, en kasserer og menige bestyrelses medlemmer, som alle er forældre. Ud over det, er Gruppelederen og nogle af lederene også med i bestyrelsen.
Måske har spørgsmål som nedenstående fået dig til at surfe rundt på vores hjemmeside og bragt dig hertil:
- "Hvad kræver det af en forælder at have et barn i Frydenborg gruppe?"
- "Skal man have særlige færdigheder for at være spejdermor?"
- "Hvad kendetegner en god spejderfar?"
- "Jeg ved ikke noget om at være spejder, så jeg kan nok ikke hjælpe"
– jeg skal forsøge at besvare spørgsmålene herunder.
Heldigvis bestemmer man selv, hvad det kræver at være forældre til en spejder. Forældrenes vigtigste opgave er at gøre det muligt for deres barn at være spejder. Derfor er det vigtigste, at man hjælper sin spejder med at komme afsted til møder og arrangementer, tjekker op på at de har tøj på der passer til vejret og sørger for at der bliver meldt afbud hvis man bliver forhindret i at komme alligevel.
Alle spejdergrupper bygger på frivillighed. Alle ledere er frivillige og ulønnet og de bruger deres fritid på spejderlivet. Det betyder at gruppen altid kan bruge ekstra hjælp og derfor er der jævnligt brug for at forældrene også bidrager til at få gruppen til at fungere. Det kan være at bage en kage til en weekendtur, hjælpe med at transportere en sæbekassebil eller køre en tur til genbrugspladsen. Vi har også en årlig arbejdsdag, hvor forældrene frisker hytter og omgivelserne op. Ind i mellem kan der også være brug for forældre som har lyst til at hjælpe til ved møder eller turer. Så hvis man har lyst til at være aktiv spejderforælder, er der også mulighed for det.
Gruppebestyrelsen er et andet sted, hvor man som forældre kan bidrage til at skabe gode rammer for spejdernes aktiviteter. Gruppebestyrelsen består af forældrerepræsentanter (valgt på grupperådet, som er spejdergruppens generalforsamling), lederrepræsentanter og unge. Vi mødes ca. 5 gange om året og har ansvaret for gruppens økonomi og administration. Gruppebestyrelsens opgave er således at sørge for, at der er nogle gode rammer til spejderlederne. Inden møderne bruger vi ofte lidt tid på at hygge os med lidt fælles spisning.
Er du interesseret i bestyrelsens arbejde eller har du andre spørgsmål om det at være forældre, er du velkommen til at kontakte Klaus: bestyrelsesformanden på bsf@spejderhat.dk
Mange spejder hilsener
Klavs Petersen
Bestyrelsesforperson i Frydenborg gruppe.